Gluten

Information er kopieret fra Wikipedia (Klik her og læs artiklen), og er til information for interesserede.

 

Cøliaki er den mest kendte form for glutenintolerans, der udarter sig med autoimmun inflammation i tyndtarmen og forskellige følgeskader i resten af kroppen. En person med cøliaki kaldes en cøliaker. Tilstanden er livslang, men en absolut glutenfri diæt kan gøre patienten fuldstændig rask (med mindre der er skader, som ikke kan genoprettes). Sygdommen forløber i flere stadier og kan være tilsyneladende symptomfri, og det er meget forskelligt hvor præget patienten er af den. To klassiske underformer af cøliaki er dermatitis herpetiformis (et hududslæt med blærer) og gluten-ataksi (forstyrrelser som følge af nerveskader), men der kan komme en lang række følgetilstande pga. mangel på næringsstoffer og belastning af immunsystemet: vægttab (og mindsket vækst hos børn), udmattelse, psykiske symptomer og andre autoimmune sygdomme såsom diabetes type 1leddegigt og psoriasis.

Gluten er fællesbetegnelsen for proteiner, der findes i hvede inkl. emmer og spelt (gliadin og glutenin), rug (secalin) og byg (hordein). Gluten findes som forurening i almindelig havre pga. iblanding med de andre kornsorter. Cøliakere kan desuden i nogle tilfælde reagere på proteinet avenin i havre, men der fremstilles glutenfri havre, som i de fleste tilfælde kan tåles. Det er tilladt at markedsføre hvedestivelse som "glutenfri", selv om der er rester af gluten, men det tåles ikke af alle.

Tilstanden har været kendt siden oldtiden. I 1900-tallet begyndte man at være klar over en forbindelse til kornprodukter, men man mistænkte primært kulhydraterne. Årsagen blev endeligt fastslået af børnelægen Willem Karel Dicke under den hollandske hungersnød i slutningen af anden verdenskrig. Under total mangel på hvedebrød fik cøliakipatienterne det bedre. Senere er det også fastslået, at der er større risiko for sygdommen, hvis man har en genetisk (arvelig) disposition for den. Cøliaki er mest udbredt hos folk med nordeuropæisk baggrund.

Forekomsten vurderes i de senere år langt større, end man tidligere har troet. For 20 år siden regnede man i Danmark med 50 ud af 100.000 (0,05 %), senere opjusteret til 0,5 %[1], mens mange studier regner med 1 % eller mere.

Der findes også andre former for glutenintolerans, som der for tiden forskes i. Det er videnskabeligt omstridt, hvorvidt ikke-cøliakisk glutenintolerans er udbredt eller ej, eller om tarmproblemerne har andre årsager. Nogen forskning peger på, at det kan være andre stoffer i hvede, som ikke tåles. Et enkeltstående forsøg mener at have påvist, at FODMAP-diæt har en effekt på irritabel tarm, men ikke kortvarig glutenfri diæt.[2] Et andet forsøg har derimod påvist, at indtagelse af gluten - modsat placebo - udløste reaktioner hos patienter, der selv mente, de havde glutensensitivitet.[3]


Vi bruger cookies for at give dig en bedre service. Fortsæt på siden hvis du er ok med dette, eller læs mere om vores her.